Online portal
Dania Connect ønsker at være på forkant med den digitale udvikling og lancerer nu en online markedsplads, hvor eksisterende såvel som nye kunder på daglig basis kan købe eksport containerkørsler til spotpriser. Ideen er at kunderne kan udnytte de tomme import dry containere ved at ”spotte” en eksportlæsning fra samme rederi i geografisk nærhed.
Vision
I dag er alle containerleveringer forbundet med en tomkørsel enten til eller fra kunden. Ved at synliggøre de tomme containere på www.spotrate.dk giver det mulighed for at matche kundernes eksport med mulige import dry containere. Dania Connect skal således ikke køre en tom import container retur til havneterminalen for herefter at hente en ny tom container til eksportvarerne. Det forudsætter dog, at kunden accepterer et større tidsvindue til afhentningen, men vil så til gengæld kunne spare en masse penge på kørslen – en såkaldt spotpris som kunden kan se online.
Bæredygtighed
Konceptet bringer værdi for alle parter i kæden. Dania Connect får minimeret tomkørslen, rederiet sparer penge på håndtering i havnen og kunden opnår en lavere kørselspris. Samtidig reduceres miljøbelastningen i form af mindre CO2, hvilket forener Dania Connects strategi om at formindske CO2 udslippet med minimum 2% på årlig basis. Dania Connect er naturligvis bekendt med at det i nogen grad kan kannibalisere egen forretning, da kunderne får en billigere rate på dagen end de aftalte årsrater, men til gengæld vil det give mulighed for at få ”vendt” endnu flere containere end i dag til gavn for miljøet.
Dania Connect vil naturligvis kun lægge tomme containere ud på markedspladsen, som er godkendte og hvor man ikke selv har fundet en egnet eksport containerkørsel.
Sådan fungerer det:
- Dania Connect lægger dagligt tomme containere med relevante rederioplysninger på www.spotrate.dk, herunder en ALL IN pris ex moms
- Kunden logger sig på portalen og tjekker for egnede containere
- Hvis kunden kan bruge en af de tomme containere til sine eksportvarer, kan denne klikke på køb af kørslen og indtaste relevante oplysninger
- Dania Connect bekræfter købet af kørslen, som herefter foretages som aftalt
- For yderligere oplysninger venligst kontakt Direktør Frank Hjortekær-Jensen på mobil 2271 2121 eller fhj@daniaconnect.dk